hola.dk
    
 

 

Fadderskab

Siden 1969 har AC Børnehjælp støttet særligt udsatte børn fra verdens fattigste lande til et bedre og mere værdigt liv. I knapt 40 år har vi gjort en afgørende forskel for mange tusinder børn og deres familier. Det gør vi stadig.

Vi gør det i vores udviklingsprojekter i Etiopien, Colombia og Bolivia. Vi gør det i vores fadderskabsprojekter i Indien, Etiopien, Colombia og Ecuador. Vi gør det i vores hjælpeprojekter i omkring 20 lande. Vi gør det også via adoptionsformidling fra ca. 15 lande til danske forældre, når det enkelte barns ret til en familie ikke længere er muligt i det land, det er født i. Og vi gør det i vores Post Adoption arbejde her i Danmark, hvor vi støtter og vejleder adoptivfamilier og unge og voksne adopterede.

Vi kæmper for børns rettigheder. Alle børn har ret til at vokse op i en familie med omsorg og kærlighed. Alle børn har ret til en barndom fri for sult, nød, vold og hårdt arbejde. Alle børn har ret til at gå i skole. Alle børn har ret til respekt og ret til at blive hørt. Alle børn har ret til deres historie. Vi kæmper for børns ret til det gode børneliv.

 
 

Oriéntame - Vores Colombianske samarbejdspartner

Oriéntame er en over 30 år gammel privat organisation der arbejder med familieplanlægning generelt og specielt med særligt udsatte kvinder og børn, indtil nu hovedsagligt i Bogotás enorme slumkvarterer. Arbejdet omfatter bl.a. reproduktiv sundhed, familierådgivning i forbindelse med uønskede graviditeter, vold i familien samt kvinder og børns rettigheder.

Vi samarbejder med Oriéntame på mange områder med korte projekter, Akuthjælp, fadderskabsprogrammer og lange udviklingsprojekter. Partnerskabet med Oriéntame er et af de bedste eksempler på, hvordan vi kan skabe en fantastisk synergi-effekt mellem vores forskellige tilgangsvinkler.  

Læs mere på AC Børnehjælps egen hjemmeside.

 


Adoption og Samfund

Arbejder for forbedring af adoptivfamiliers vilkår og ligestilling med alle andre familier.


Colombia.dk

Her er stedet, hvor alle personer som er interesserede i det smukke land Colombia kan mødes.


AdoptionZone.dk

... er et fælles mødested for alle med en privat interesse for adoption på tværs af landevalg og organisationer.